Kalkmalerier / Wall paintings
Marie Magdalene Djursland
This panorama contains hotspots. They will not work if you use a popup blocker
photographer
Hans Nyberg
Left click in image - hold your mouse button down and drag in any direction - Zoom in SHIFT - Zoom out CTRL

MARIE MAGDALENE
To Top
Look for the hotspots in the image

The church Marie Magdalene is according to tradition named after 2 maidens, Marie and Magdalene who were cured by the water from the spring close to the place where the church is built. They built a chapel as a tribute to this at the place where the chuch later was built.

However it is probably likely that the name is after the Mary Magdalene we know from the Bible.

The present church was built around 1450 and in spite of being built in Gothic time the ground plan is romanesque. The oldest wall paintings in the apsis above the altar are from the middle of 1400.

The other wall paintings in the church are from the beginning of 1500. The main painting in the centre vault shows Christ as the judge of the world. He is sitting on a rainbow with his feet on the earth. Devils are dragging the souls ahead to be judged.

On the other side of the vault you see a painting which when it was found in 1909 was considered so offensive that it was immediately covered again. However since 1966 it has been visible again.

The altarpiece is from 1757 and the pulpit from 1650.The church is also renowned for its beautiful churchyard and for many years it was known because a couple of large rowan trees growed almost directly on the wall above the entrance. After several hundred years they gave up around 1980.

In Danish

Text: Provst Helge Qvist Frandsen

Marie Magdalene Kirke og sogn er efter overleveringen opkaldt efter to jomfruer, der hed Marie og Magdalene, og som blev helbredt ved den i middelalderen meget søgte kilde vest for det sted, hvor kirken nu ligger.
Som tak lod de bygge det kapel, der har været forløberen for den nuværende kirke. Denne er opført af Otto Rosenkrantz og hustru Else Holgersdatter Krognos omkring 1450. Materialet er røde munkesten på en sokkel af kvadersten fra det oprindelige kapel. Skønt kirken er opført i gotisk tid, er grundplanen romansk. Tårnet er bygget i 1593 af landsdommer Mogens Juel til Ryomgård. Det havde oprindelig spåntækket kuppelspir, men dette blev i 1739 afløst af nuværende sadeltag med gavle i øst og vest. Våbenhuset er fra middelalderens slutning.

Det har især været berømt for de to rønnetræer, der voksede over døren i et par hundrede år. Siden midten af 1980’erne er de borte, og man kan se det gamle solur på våbenhusets gavl.
På kirkens sydside er der i 1639 opført et gravkapel.

I kapellet findes et stort sandstensepitafium, som etatsråd Peder Fogh lod opsætte over sine tre hustruer. Kisterne er i 1933 nedsat i krypten, der oprindelig har været gravkælder for familien Kruse til Ryomgård. De mest medtagne af Kruse-familiens kister er nu nedgravet på kirkegården og et gravminde placeret ved foden af skrænten.
Kapellet forbindes med koret ved en stor bue med et smukt udskåret gitter med Peder Foghs våben.

Kalkmalerier fra katolsk tid.
Kirken er rig på kalkmalerier - alle fra katolsk tid.
De ældste findes i apsis og er fra midten af 1400-tallet.
Man ser den tronende Kristus på en regnbueoval og jomfru Maria og Johannes Døberen samt Adam og Eva.
Endvidere findes her bygherrens, hans hustrus og Århus-bispen Ulrik Stygges våben.

På østkappen i skibets øverste hvælving ses Kristus som verdensdommeren. Han sidder på regnbuen med fødderne på jordkloden. Man bemærker sårmærkerne i hænder, fødder og side, og fra hver side af hans hoved udgår henholdsvis nådens lilje og retfærdighedens og straffens sværd. Frygtindgydende djævle haler brutalt sjæle frem til dommen, mens jomfru Maria og Johannes Døberen i kamelhårskappe beder for dem. Maria siger:
»Se mit bryst som du har diet« og Johannes siger:
»Retfærdige dommer«. Mod nord og syd ser man våbenskjolde for Niels Eriksen, ridder til Bjørnholm og hans hustru Birgitte Olufsdatter Thott. Niels Eriksen var sønnesøn af Otto Nielsen Rosenkrantz, og han og hans hustru har sikkert bekostet skibets hvælvinger.

På vestkappen i skibets øverste hvælving findes et maleri, som man ved afdækningen i 1909 fandt så anstødeligt, at man straks lod det kalke over igen.
Fra 1966 har det dog påny været synligt. Det forestiller en letpåklædt kvinde med konetørklæde, som af en fugl bliver hakket i øjnene. Det betragtedes som en straf for at se forbudt nøgenhed. En djævel holder et vokslys hen til hendes bag, for at det kan blive antændt af flammerne, som står ud af hende. En anden djævel opfanger med en kop galden, der står ud af hendes mund.
Disse malerier er ligesom malerierne i skibets midterste hvælving fra ca. 1520. Her ses en markblomstbuket , en pelikan , forskellige geometriske ornamenter samt en djævel, der med en kølle vogter lemmen op til loftet. Man mente en gang, at pelikanen ernærede sine unger med sit blod, hvorfor den er blevet et symbol på selvopofrelse - f.eks. på Kristi selvopofrelse.

Den pragtfulde rokoko-altertavle er skænket til kirken i 1757 af Anne Margrethe Galten, enke efter Jørgen Fogh de Wilster til Ryomgård, hvis våben smykker tavlen. Hun blev senere gift med Palle Kragh Hoff til Vedø i Koed sogn, og der er et iøjnefaldende gravminde for dem på kirkegården. Det oprindelige nadvermaleri blev genindsat i altertavlen ved restaureringen i 1946, efter at det i en årrække havde været afløst af det korsfæstelsesbillede, som nu hænger på sydvæggen ved siden af indgangsdøren.
Den udskårne knæfaldsskranke er fra ca. 1720.

Alterbordet er af munkesten. Granitdøbefonten er jævngammel med kirken. Den blev i 1716 forsynet med udskårne guirlander og fontehimmel. Dåbsfadet af Nürnberg-type er fra ca. 1500.
Barockprædikestolen med de 4 evangelister i felterne og lydhimmlen er fra ca. 1650. Bemærk timeglasset ved prædikestolen.
I et vindue i sydvæggen er der et glasmaleri med våbenskjolde.
På nordvæggen hænger et sengotisk trækrucifix og et maleri af pastor Aarsleff med familie. Han var præst her i 1600-tallet.
© 2004 Hans Nyberg